Yogalærer og coach Gitte Langkjær Lund

Yogalærer og coach Gitte Langkjær Lund

Om Gitte Langkjær Lund – yogalærer og coach

Jeg er kvinde, mor, gift og skilt, med ny kæreste, iværksætter, selvstændig coach og yogalærer. Bor på toppen af Sjælland, har kontor i byen, er mor til 2 voksne sønner og driver selvstændig virksomhed på 12. år. Jeg ved alt om, hvad det vil sige, at have ambitioner og bekymringer i en pærevælling, og i en fortravlet og presset hverdag. Jeg er med årene blevet ekstrem god at prioritere min tid og elsker mit liv.

Jeg startede selvstændig virksomhed tilbage i 2006. Indså, at det værste der kunne ske ville være, at jeg skulle lukke min virksomhed og gå tilbage til et godt, velbetalt job igen.

Den tanke, var egentlig ikke så skræmmende. Og jeg lovede mig selv, at blive ved ligeså længe det var interessant, sjovt og givende. Her er jeg, 12 år efter.

Har aldrig fortrudt, og stornyder hver eneste dag at hjælpe mennesker til at opnå deres mål, hvad enten det drejer sig om mere ro, karriere, sundhed, relationer, at udleve sit kreative talent, eller noget helt sjette.

Jeg startede min egen yogarejse i 2010 på en rejse til Indien, hvor det drejede sig om daglig yoga og ayurvediske behandlinger. Inden da, troede jeg, at være havnet på rette hylde med Qi Gong, som jeg havde praktiseret gennem flere år.

Læs mere på gittelund.dk